HVAD ER SØORGANISATIONEN?

Søorganisationen er Scientology kirkens religiøse orden, og den består af de mest dedikerede scientologer – personer der har besluttet at vie deres liv til frivilligt at tjene deres religion. Søorganisationen er en religiøs broderorden og er ikke et registreret selskab. Medlemmer af Søorganisationen er derfor fuldt ud ansvarlige over for den Scientology kirke, de arbejder i, og er lige som alle andre medarbejdere underlagt officerer og ledere af den kirke. 

Søorganisationen blev oprettet i 1967 og opererede tidligere fra en række skibe. Den blev oprettet for at hjælpe L. Ron Hubbard med avanceret udforskning og for at føre tilsyn med kirke-organisationer rundt om i verden. Søorganisationen er betroet at sørge for Scientologys avancerede servicer bliver leveret.

Søorganisationen bevarer sit traditionelle navn, selv om de fleste af dens medlemmer i dag er bosat på land. I overensstemmelse med traditionen fra ordenens begyndelse bærer de dog stadig uniformer i maritim stil og har militære grader.

Søorganisationens motorskib Freewinds er fuldt ud bemandet af medlemmer fra Søorganisationen. Ved hjælp af undervisningsmaterialer udviklet af L. Ron Hubbard i Søorganisationens tidlige dage har Freewinds det bedste omdømme, hvad angår sikkerhed og service blandt skibene i Caribien.

Som frivillige og medlemmer af en religiøs orden arbejder Søorganisationens medlemmer mange timer. De bor i bofællesskaber, spiser sammen og bærer uniformer, de modtager lægebehandling og tandpleje, og der bliver sørget for deres transport. Desuden bliver alle udgifter i forbindelse med deres hverv dækket af kirken. De får også lommepenge til at købe personlige artikler for, da alle deres andre udgifter er fuldt dækket af kirken.

Søorganisationens medlemmer deltager i Scientology uddannelse og auditering i en vis tidsperiode hver dag, men ellers arbejder de engageret for fremme Scientologys mål gennem deres særlige funktioner.

Stillinger i Søorganisationen svarer til dem, som der findes i andre religiøse ordner. De går i spidsen for kirkens omfattende sociale aktiviteter, herunder verdens største ikke-statslige informationskampagne mod stoffer, den største oplysningskampagne om menneskerettigheder samt mange andre globale programmer, der påvirker millioner af menneskers liv. Søorganisationens medlemmer er meget opmærksomme på den verden, de lever i, da de arbejder engageret for at hjælpe Menneskeheden. De lever ikke et isoleret liv men er i meget høj grad en del af samfundet.

I dag har omkring 5.000 medlemmer af Søorganisationen stillinger i de øverste niveauer af Scientology kirkens organisationer rundt om i verden og sikrer, at religionen er tilgængelig for Scientologys millioner af medlemmer, der bor og arbejder uden for kirken.